Kirken

Den danske Sømandskirke i Hull

Formålet er først og fremmest at være kirke, og at være et sted hvor mennesker kan mødes.

Den 17. maj fejres den norske nationaldag. Der holdes gudstjenester for folk fra Island. Søndags gudstjenester holdes på dansk inden for rammerne af Den danske Folkekirke. Kirken og præsten er til rådighed for dåb, konfirmation, vielse og begravelse med de danske ritualer.

Kirkens opgave er at være et hjemsted for danske søfarende, som er ved kaj i en af Humber-områdets mange havne.

Da det er svært for søfarende i dag at få landlov fra deres skibe, vil sømandspræsten komme til skibene og besøge så mange som muligt. Siden 2012 har sømandspræsten besøgt skibe over hele England.

Danske såvel som folk fra alle de nordiske lande, som bor i området sætter stor pris på kirkens varierende arrangementer. Det kan være de hyggelige lørdags frokoster, foredrag, filmaftener samt årstidernes fester og højtider.  Mange lokale indbyggere med nordiske relationer har også stor glæde af at besøge kirken.

Danske Sømands- og Udlandskirker

Gennem denne organisation (DSUK) er St, Niokolaj tilknyttet den danske evangelisk-lutherske kirke (Den danske Folkekirke).
Tilsynsførende biskop er Peter Skov Jakobsen, København

DSUK website

Frivillige
Kirken er I høj grad afhængig af hjælp fra frivillige. Disse sikrer, at der er liv og fællesskab i kirken, og at kirkens økonomi kan styrkes gennem det årlige julemarked, og ved forskellige fester i årets løb.
Har du tid og lyst at hjælpe, så kontakt venligst kirken. Vi er altid klar til at byde nye mennesker velkomne.